Spændingshovedpine

Trykkende hovedpine fra nakke og tindinger?
Når spændinger i nakke og kæbe bliver til et mønster.

Spændingshovedpine er sjældent “bare spændinger”. Den opstår, når nakke, kæbe og nervesystem over tid mister evnen til at regulere belastning. Her undersøger vi årsagen, ikke bare symptomet.

Når hovedet holdes i spænd

Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpineform og samtidig den mest undervurderede.

Den beskrives ofte som en trykkende, pressende smerte, som et bånd omkring hovedet eller som en tyngde bag øjnene, og for mange starter den i nakken og bevæger sig frem mod tindinger og pande.

Det afgørende er ikke, hvor det gør ondt, men hvorfor kroppen bliver ved med at spænde op.

Spændingshovedpine opstår typisk, når:

  • De øverste nakkeled arbejder asymmetrisk
  • Kæben overbelastes eller står i let konstant spænding
  • Bestemte muskler kompenserer for længe
  • Nervesystemet ikke får reguleret belastning mellem arbejdsdage.

Når det står på over tid, bliver spændingen et mønster, og mønstre forsvinder ikke af sig selv, de skal forstås og ændres systematisk.

Typiske symptomer

Spændingshovedpine kan vise sig som:

  • Trykkende eller pressende smerte i begge sider af hovedet
  • Ømhed i nakken og skulder
  • Smerter, der tiltager i løbet af dagen
  • Tyngdefornemmelse bag øjne eller i tindinger
  • Øget følsomhed ved stress eller træthedfornemmelse af at “bide tænderne sammen”

Den kan være mild, men konstant, eller komme i perioder med høj belastning.

Fælles er, at den sjældent opstår isoleret i hovedet.

Først skaber vi overblik.

Du udfylder et spørgeskema hjemmefra, så jeg kan få indblik i dine mønstre omkring søvn, energi, belastning og tidligere skader.

I klinikken tester jeg systematisk:

  • Nakkeleddenes bevægelighed
  • Kæbens belastning og reaktion
  • De muskler, vi ved er involveret ved spændingshovedpine
  • Eventuelle asymmetrier i kroppen

Herefter udarbejder jeg en plan.

Behandlingen kan bestå af:

  • Målrettet manuel behandling
  • Akupunktur
  • Laser ved overbelastede strukturer
  • Regulering af nervesystemets spændingsniveau

Målet er ikke kun at få hovedpinen ned, men at ændre det mønster, der skaber den.

Hvis du kan genkende dig selv, er næste skridt en første konsultation, hvor vi undersøger, om vi kan arbejde målrettet med din problematik.

Hvad ligger bag spændingshovedpine?

Spændingshovedpine er sjældent “bare spændte skuldre”.

Når jeg undersøger en klient med spændingshovedpine, ser jeg næsten altid et samspil mellem flere strukturer:

  • Ømme muskler omkring kraniet, særligt ved tinding, pande og baghoved
  • Overaktivitet i tyggemusklerne (masseter og temporalis)
  • Spænding i de dybe nakkemuskler
  • Belastning i overgangen mellem kranie og de øverste nakkehvirvler
  • Asymmetri mellem højre og venstre side
  • Et nervesystem, der har været i beredskab for længe

De ømme områder sidder sjældent kun ét sted. Spændingen fordeler sig ofte fra tindingen, ned bag øret, langs nakken og videre ud i den øvre del af skuldrene.

Derfor oplever mange:

  • Tryk bag øjnene
  • Smerter i tindingen
  • Ømhed i baghovedet
  • Træthed i nakken sidst på dagen

Musklerne reagerer, men de reagerer ofte på en bagvedliggende belastning.

Hvis vi kun løsner det ømme punkt, kommer spændingen typisk igen. Derfor arbejder jeg i lag: først med det, der larmer, og derefter med det, der holder problemet i gang.